En primitiv nødspalte: En nødspalte kan nogle gange være til visse gavn. Det er et forsøg på at hjælpe en person, der måske har skader på deres arm eller ben. Nødspalten giver støtte til ofret og forhindrer yderligere skader på det påvirkede lem, indtil hjælp ankommer. Lær, hvordan du laver en nødspalte – og brug den!
Hvis nogen bliver såret, og det ser ud som om benet er brækket, er denne nødspalk et godt valg. Den kan også forhindre det brækkede ben i at bevæge sig så meget, hvilket kan være ekstremt smertefuldt. En nødspalk kan også hjælpe med at forhindre yderligere skader, indtil du kan få kontakt til en læge.
Til en nød-spalk kan du bruge nogle materialer såsom en pind eller en papplade, lidt stof eller en forbinding og lidt tap. Første trin: Saml. Find først en pind eller en papplade, der er næsten lige så lang som den skadede arm eller ben. Læg dernæst pinden eller pappladen langs den skadede lem. Sæt forsigtigt stoffet eller forbindelsen omkring pinden eller pappladen og den skadede del af din krop. Det skal være tilstrækkeligt fast, men ikke for stramt (eller for løst). Endelig skal stoffet eller forbindelsen tapes fast på plads. Husk blot ikke at bringe den skadede kroppsdel for langt tilbage, når du påsætter nød-spalken.
En nødskinner er værdifuld, fordi den kan hjælpe med at forhindre yderligere skader på en skadet arm eller ben. Den kan også hjælpe med at lindre ubehag og forhindre skader. Hvis en person er skadet, tillader lovgivningen ofte, at medisk personale kan handle med det samme, når det drejer sig om en nødskinner. Husk dog, at en nødskinner er netop det – et nødprodukt – og vi anbefaler, at du kontakter en læge så hurtigt som muligt.
Der er et rigtigt tidspunkt for at bruge en nødskinner. Hvis en person har skadet en arm eller et ben, og det ser ud som om, at et ben kan være brækket, kan en nødskinner vise sig at være nyttig. Det giver god mening at bruge en nødskinner, hvis du befinder dig et sted, hvor det kan tage noget tid, før hjælpen kommer til dig. Men det er altid en god idé at kontakte en læge eller en professionel sundhedsplejerske så hurtigt som muligt.